Dobbeltsyn – årsager, typer og behandling
Er det farligt at skele - og hvornår bør det behandles?
Medicinsk salon i det gamle rådhus i Præstø om en af vores vigtigste sanser - synet
Efter en kort pause inviterer Præstø gamle Rådhus, TIRSDAG DEN 19. MAJ kl. 16:00-17:15 til Medicinsk Salon – denne gang med et spændende 45 minutters foredrag af overlæge Jon Peiter Saunte fra Rigshospitalet, der vil tale om synet med særlig fokus på skelen.
3% af danske børn skeler - hvad betyder det for deres synsudvikling, læseevne og sociale trivsel?
Voksne, der får dobbeltsyn, må ikke køre bil og har en forhøjet risiko for faldulykker. Hvilke behandlingsmuligheder har vi – og kan det helbredes?
Overlæge Jon Peiter Saunte, leder af skelekirurgisk enhed på Øjenklinikken på Rigshospitalet har sin kirurgiske uddannelse fra Mayo Clinic i USA. På Rigshospitalet opereres 1000 patienter for skelen hvert år.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Billet til 75 kr. købes ved indgangen og går til dækning af husleje og et glas vin eller kaffe.
Pladsbestilling på telefon 40 46 45 01hos Rene på Rådhuset, alle hverdage mellem 09:00 og 10:00.
Bemærk: Medicinsk salon foregår på 1. sal, så man skal være forberedt på at kunne tage trappen én etage op.
Der er plads til ca. 30 personer i hver Medicinsk salon.
På den måde sikrer vi, at alle får plads til at lytte og spørge.
Vel mødt på Præstø gamle Rådhus, Torvet 10!
ErhvervsRaadhuset. Kontorfællesskab og mødelokaler.
Siden sidst redigeret 2026-03-19